Sommer - Tørre hove
Om sommeren er der ofte længere periode uden regn og det er med til at tørre hovene ud.
Det er ikke en god ide at anvende olier til hovene, da det holder fugten ude, så når der kommer regn eller duggen ligger i græsset om morgenen, får hovene ikke udbyttet af dette.
Torskelevertran er rigtig godt at smøre hovene med, det tilfører hovene fugt uden at holde anden fugt ude. Det må smøres både udvendig, indvendig og i kronranden.
Det bedste vil være at stille hesten i vandbad, hver hov skal have 10-15 minutter og derefter smøres med torskelevertran.
Vinter - våde hove
Om vinteren er problemet lige modsat. Hesten står i boks hvor der er mere eller mindre fugtigt og på folde med mere eller mindre mudder og vand. Hove som er våde for meget af tiden og især med urin, får sur stråle.
Selvfølgelig er det bedst at sørge for at foldene er helt tørre, men det er ofte ikke muligt, dog skal der altid være tørre steder på folden hvor hestene kan stå uden at stå i mudder.
Spåner, halmpiller eller tørv er godt til boksen, da det suger og urinen ligger i bunden, hvilket gør at hesten ikke står i sin urin om natten. Halm suger ikke så godt og heste der står på halm er derfor mere tilbøjelige til at få sur stråle.
Sørg altid for at det øverste lag i boksen er tørt. Jeg fjerner klatter hver dag, det våde en gang om ugen og fylder en ny pakke spåner på pr. uge.
For at hjæpe hoven kan man spraye den med æbleedike, dette modvirker sur stråle. Det er ikke en kur, men forebyggelse.