Sommerferie i Bulgarien.
August 2008
Dette år gik sommerferien til Albena i Bulgarien.
Efter en behagelig flyrejse, kørte vi i bus til hotellet, mens solen gik ned.
Vi tjekkede ind på et af de største hoteller i byen. Meget pænt, rent og hyggeligt hotel, lige ned til shoppinggaden, med de små boder og hyggelige restauranter.
Første halvdel af næsten alle dage blev brugt ved poolen. Vejret var pragtfuldt, men vandet i poolen var lidt for koldt.
Ind i mellem søgte vi dog væk fra solen og ind i skyggen i det hyggelige hotelværelse.
De fleste af vore aftener blev brugt i byen, de små gader og strandpromenaden var meget hyggelige om aftenen.
En enkelt aften tilbragte vi på hotellets restaurant, da der var velkomstmiddag for de skandinaviske turister.
Først vi traditionel Bulgarsk mad, hvilket vi ikke kunne lide, så man måtte bruge tiden på noget andet!!
Så så vi traditionel Bulgarsk folkedans
Så lærte vi det selv, både Nicky og jeg var oppe og danse, Nadja turde ikke!
Vi var alle 3 oppe og synge karaoke, det var sjovt og ungerne blev bare ved og ved.
Et meget dårligt billede, men dog bevis på at jeg faktisk gjorde det!
I gaderne var der løse hunde, ved én restaurant stod denne lille søde hund, så den blev fodret lidt ved bordet når tjenerne kiggede den anden vej.
Vi var også i delfinariet og se delfinshow, det var godt, men dog ikke så godt som på Tenerife. Det var meget svært at tage billeder, jeg var for det meste for langsom og fik kun et billede af sprøjet fra vandet. Men lidt blev det til.
Midt i parken stod denne lille udstilling, da skiltet (som alle deres skilte) var på Bulgarsk, aner vi ikke hvad det var.
Allerede i starten af ferien "mødte" jeg en hest og blev helt forelsket. Hun hed (det gør hun stadig), hun går for vogn i Albenas gader. Hun er 6-7 år gammel og en Bulgarsk hoppe OG han ville gerne sælge hende.
Først var det bare for sjov, men hun var så billig at det blev alvor, de sagde at deres heste var jo meget billigere end vores og vi begyndte at tale alvorligt om det. Hver dag var jeg henne hos hende.
Kuskenes chef kom og gav en pris på hele pakken, hest, transport, papirer og det hele og jeg havde pengene men skulle lige til Danmark og snakke med nogle mennesker inden jeg tog en beslutning.
Jeg tog hjem, fandt plads til hende, snakkede med div. hestefolk og besluttede mig, hun måtte bare til Danmark.
I det samme jeg tog beslutningen steg prisen, pludselig var hun steget, hun var på 3 dage blevet 6 gange så meget værd og alt blev droppet. Men jeg sender hende stadig en tanke.
Hjemmefra havde Nicky og jeg set at der var en rideskole i nærheden, der udlejede heste og vi havde besluttet, at vi skulle ride ved havet. Men da vi kom til rideskolen var der ingen og vi gik derfor ind på egen hånd. Jeg fik et shock over at se hestenes tilstand. Det var forfærdeligt.
Hestene der stod i boks åd deres egen afføring med det samme, da det var alt hvad de havde, den mulighed havde hestene i spiltov ikke. At tænke på at turister lejer disse heste, smider en sadel på og rider i timevis er næsten ikke til at være. Så vi skulle ikke ride!!
Så gik turen hjem og det er altid lige så rart at tage hjem som af sted.
