Hamster generelt
Hamstere er små glade livsnydere. De kræver ikke meget og er glad for hvad de får.
Som med alle andre dyr, skal du selvfølgelig tale og nusse din hamster hver dag, og den skal
selvfølgelig også have mad og vand hver dag.
Men hvis du en dag ikke er hjemme, så sidder den ikke bekymret og piber
og den vil helst underholdes om aftenen, så den er kun glad for at du er på arbejde om dagen.
Man kan dog med lidt træning, få sin hamster til at være vågen på andre tidspunkter af døgnet.
Hamstere skal ikke bruge meget plads, men de skal dog have plads til legetøj, hus og rør og til at løbe rundt.
giver du din hamster et toilet i dens tissehjørne, vil du kunne vente længere imellem at skulle rense hele buret.
Der er forskel på hvilke behov de forskellige typer af hamstere er og hvordan de vil behandles
det kan i læse mere om under min erfaring om de forskellige dyr.
Vores egen erfaring med hamstere
Vi har haft flere forskellige hamster arter. Guldhamsteren, roborovski hamsteren, den vinterhvide hamster og cambells hamsteren
Guldhamster
Guldhamsteren er noget større end dværghamsterne og derfor nemmere for børn at håndtere.
Guldhamsteren kan rimelig let gøres håndtam og er glad for legetøj og udfordringer i sit bur. Guldhamsteren kræver et større bur end dværghamsteren.
Guldhamstere kan kun bo alene, de bør under ingen omstændigheder sættes sammen med andre af deres arter. I naturen lever
guldhamsteren også alene og finder kun sammen med en anden for parringen.
Guldhamsterens levetid er 2 år.

Roborovski hamster
Roborovski hamsteren er meget lille, den er en del mindre end andre dværghamstere.
Den er ikke så let at gøre tam, både fordi den er utrolig hurtig og derfor svær at fange og fordi den er mere sky end de andre arter.
Men det er muligt at gøre den håndtam, det har vi dog ikke kunne.
Jeg vil anbefale at man er indstillet på at Roborovski hamsteren er et "se på" dyr og ikke et kæledyr, men så er de tilgengæld også fantastisk sjove at iagttage.
Jeg ved ikke hvordan Roborovski hamsteren er sammen med andre Robo'er, da vi havde vores alene og det er ikke lige så let at finde info om denne type hamster.
Roborovski hamsterens levetid er på 3-4 år.
Dværghamster
Dværghamsteren er en sød lille størrelse. Vi ahr både haft vinterhvide og Cambells.
Den blir let tam og er meget tillidsfuld og legesyg. Jeg kan kigge på disse dyr i timevis.
Dværghamsteren kan i få tilfælde godt leve sammen med andre af samme art. De bør sættes sammen som små og være fra samme kuld,
men aligevel er der ingen garanti. Det går ofte galt og man er tvunget til at skille dem ad.
De virker tilgengæld ikke som om de lider under at bo alene.
Dværghamsterens levetid er på 2 år.

Fælles for hamstere
Fælles for alle hamstere er at de skal bruge et godt bur med underholdning. Mine er meget glade for deres løbehjul og deres huse.
Nogle kan lide stiger andre ikke.
Pas på ikke at fodre dem med for meget fedende foder, de har ikke godt af at være fede.
Hamstere skal ikke have klippet klør, som andre gnavere.
En løbegård er en god ide, de elsker det!
Hamstere er lette at have, men glem dem nu ikke, så giv dem hellere væk til en der tager sig godt af dem.