Klassisk/Akademisk dressurkunst 2008



September 2008.
Slutningen

D. 13. september løb Amon og blev kørt ned, han døde på stedet. Vi havde lige "knækken koden" i træningen og mærket fremskridt.

September 2008.
Træningen


Vi har været til store hestedag og gennemført vores første agility, lidt stolt har man vel lov at være.

Amon slæber stadig bagbenene og jeg har svært ved at korrigere det. Han går fint over bomme, men lige så snart han er ovre slæber han igen. Det er frustrerende.

Det går rigtig fint med traversader og versader væk fra hegnet og modsat hegnet.
Vi er begyndt at indøve traversader og versader på firkant og på volter.

Vi har reddet volter og otte taller kun i rebgrime, det var super dejligt.

Juli 2008.
Træningen


Træningen går hastigt fremad.
Det går langsomt fremad med traversader og versader væk fra hegnet, vi træner rigtig meget den inddirekte tøjle, da han er lidt træg på det signal.
Vi træner en del trav og vores største problem der er at Amon slæber sine bagben, så vi er gået igang med at træne med bomme. I starten kunne han slet ikke, snublede og blev langsom osv. men meget hurtigt forstod han og sætter nu sine ben meget fint over bommene.

Vi er kommet godt igang, igen, med at ride alene ud, det er korte men rolige og hyggelige ture.
Vi har været på stranden med Jørn, det bedste var turen derned, da ingen af vores heste ville i vandet eller bare i nærheden, hvis jeg havde en makker jeg kunne træne det mere med er jeg sikker på det hurtigt ville komme.

Maj 2008.
Kursus


Efter endnu et dejligt kursus er vi godt igang igen.
Min største fejl er stadig at jeg sidder skævt, sjovt nok syntes jeg ikke jeg gjorde det mere, men det gjorde jeg.
Så skal vi igang med at træne traversader og versader væk fra hegnet.

Det største problem med Amon for tiden er at han ikke løfter bagbenene ordentligt. Jeg skal ride traven på én hånd og påvirke det indundergribende bagben med pisken.
Vi skal arbejde på sving og energi.

April 2008.
Fysioterapeut


Så har fysioterapeuten været her og det gik rigtig godt. Amon var låst flere steder i ryggen og hun mente han havde været længe. Derudover varhan en smule låst i den ene skulder, det mente hun godt kunne være nyt.
Der var ikke noget slemt eller "unormalt", og det skulle være fint klaret nu.
Hun siger jeg vil kunne mærke forskellen, når jeg om et par dage må ride igen, så det glæder jeg mig til.


Marts 2008.
Massør


Efter Amon er faldet til ro det nye sted, har jeg sendt bud efter en massør til at tjekke hans ryg.

Sophie Bang kom og hun var utrolig flink og grundig. Hun fandt et problem på Amons lænd, som hun ikke mente var noget gammelt, men det passede meget godt med den periode hvor han er været ret umulig i træningen.

Stakkels Amon har ondt i ryggen og det gør ondt når han skal bøje sig og træde ind under sig, så det er jo klart vi fik problemer. Sophie kunne ikke fjerne problemet, men kun de påvirkede områder udenom, hun anbefalede hestefysioterapeut Cecilie Stadler, som jeg har bestilt til at komme i april.


Februar 2008.
Stadig nedgang plus en flytning.


Da jeg vil træner Amon fra jorden med en lang line, begynder han også her at gøre oprør.
Han bukker, med bagbenene efter mig og virker ret farlig at være for tæt på.

Når vi træner fra jorden hvor jeg er ved hans hovede, er der ingenting, hverken i trav eller skridt.
Fra ryggen i skridt går det rigtig godt med volterne og traversaderne, versaderne er blevet lidt sværere efter han har lært traversaderne.

Jeg bliver desværre ret nervøs for hans "udbrud" og går i stå.

Jeg syntes jeg kan vurdere at han er stresset, der er meget larm og uro i stalden, ikke så meget foldtid og ret meget mudder på foldende. Jeg tror dette bidrager til hans unoder. Ikke at det er en undskyldning for at "skide" på mig, men jeg mener det bidrager.
Jeg taler en del med Christina Holmbæck i telefonen og hun mener jeg er nødt til, at få styr på det her, jeg bør ikke ride rundt på en farlig bombe. Vi skal tilbage til start, træne HMS, og have indlagt et "nødstop".

D. 15. februar flytter jeg Amon til en rolig stald og håber det hjælper lidt. Han får lidt tid til at sunde sig og så tager vi fat fra basics.


Januar 2008.
Tilbage


Vi har en lidt hård start på det nye år.
Under travtræning på volte, begynder Amon at løbe med mig et bestemt sted på volten. Det er bestemt ikke rart.
Når vi når til, at hans hovede vender mod leddet, så løber han og jeg kan ikke stoppe ham, det er hegnet der stopper ham. Det er meget ubehageligt at blive mindet om, at han "bare" kan skride og jeg kan sidde der magtesløs og håbe på han stopper.

Vi fortsætter dog vores træning og jeg forsøger flere modeller for at kunne stoppe ham, men intet virker, det bliver tværtimod værre og værre.